FAQ

Spørgsmål og svar…

Kan det betale sig for mig at køre med LIFTT?
På appen vælger du selv, hvordan du ønsker transporten skal foregå. Hvis du vælger en større bil end du reelt har brug for, så koster det naturligvis lidt mere, men det er dig der vælger. Generelt set vil du opleve at vi ligger i den billige ende, når du ønsker noget transporteret. Det er fordi det meste, af den ellers dyre administration, klares af appen.

Hvilken bil kommer når jeg bestiller?
Der kommer en bil fra den kategori, som du selv har valgt. Vi har de små biler, hvis du skal have flyttet en enkelt kasse, eller have indkøbet på 4 store poser hjem. Vi har de lidt større biler, til det større behov. Hvis f.eks. IKEA turen, er endt med lidt for mange ting. Hvis det stadig ikke er nok, så er der varevogne eller liftvogne. Hvis du skal have din cykel transporteret, så skal du mindst bestille en varevogn, da vores almindelige biler ikke har cykelhænger med.

Er i TAXA?
Vi er et fragt og kurérfirma. Så det vil sige at vi transportere dine vare/kasser/hvad du har behov for, over 50 g og op til den lovlige totalvægt på køretøjet. Du må hjertens gerne køre med i bilen, men vi er IKKE en TAXA. – Derfor betaler du også moms af kørslen, i modsætning til f.eks en taxa.

Hvad med moms/skat?
LIFTT er en dansk virksomhed. Vi registrerer elektronisk via appen, og der kan IKKE betales med kontanter i bilerne. LIFTT betaler alt efter de danske regler, og chaufførerne får hver måned deres løn og dertilhørende lønsedler. Så hos os er der ikke noget der hedder sorte penge.

Hvor tit skal jeg regne med at appen fryser, eller bare ikke virker?
Vores app har en høj oppetid. Hvilket vil sige at den er online og klar til brug i mindst 99% af tiden. Selvfølgelig vil der være meget korte perioder hvor der bliver indlæst opdateringer, men disse vil naturligvis forsøges lagt hvor det genere mindst mulig.

Efter endt transport, blev jeg bedt om at bedømme min oplevelse, hvorfor nu det?
Det er et pejlingspunkt for os, om hvor effektiv/god en chauffør er. Hvis en chauffør ligger for lavt i rating, må vi gøre noget for at hjælpe den enkelte, til at yde en bedre service over for vores kunder. Så det er med til at vi kan holde et højt serviceniveau. Kort sagt, er det din måde til at hjælpe os, med at hjælpe dig bedre.

Hvad hvis jeg skal snakke med kundeservice, kan jeg regne med at få et svar fra jer?
Vi svare på alle seriøse henvendelser, og inden for kort tid. Nogle henvendelser kan kræve mere arbejde end andre, men hvis det er tilfældet, vil du få det at vide. Hvis det drejer sig om en afsluttet tur, er det lettest/hurtigst for alle parter, hvis du svare på turkvitteringsmailen.

Kan jeg være sikker på at chaufføren taler dansk?
Der er en overvejende sandsynlighed for at din chauffør taler dansk. Der er en lille del af vores chauffører der ikke kan dansk, men de kan så tale engelsk. Langt den største del er dansktalende. Hvis ikke chaufføren kan kommunikere på helst dansk, ellers engelsk, så ansætter vi ikke chaufføren.
Bestiller du en model standard, er du ALTID sikret en dansktalende chauffør.

Er det kun arbejdsløse indvandre der køre for jer?
Bestemt ikke. Vi har chauffører der kommer med rigtig mange forskellige baggrunde. Studerende, folk med lav, eller høj uddannelse. Nogle der har brug for lidt ekstra penge, ved siden af deres primære job. Nogle der ikke kan sidde stille, mens de venter på et job, inden for deres fag. Så længe de altså opfylder sprogkravet.

Hvordan er arbejdsforholdene for jeres chauffører?
Chaufføren styrer selv hvornår han/hun er på arbejde (online), og hvilke jobs han/hun ønsker at køre. Hvis han/hun vælger et job, så forventes det naturligvis, at man kan klare det. Hvis en chaufførs arbejdsmønster ser mærkeligt ud, f.eks. arbejder ret mange timer, så tager vi en samtale med vedkommende. Vi kan og vil ikke have trætte/stressede chauffører på gaden. Der ligger et eksempel på chaufførens ansættelsesbevis på hjemmesiden.

Hvornår starter turen jeg har bestilt?
Turen starter når vores chauffør er ankommet til opsamlingspunktet/startpunktet. Idet vi forudsætter, at du naturligvis har klargjort det, som du ønsker transporteret.

Hvorfor har i trukket mere, end turen har kostet, på mit kort?
Det har vi heller ikke. Det der sker er, at når du bestiller turen, bliver der reserveret et beløb på dit kort. Når turen er slut, bliver det resterende beløb frigivet igen. Grunden til at beløbet der bliver reserveret er større end turen ser ud til at blive, er at turen jo kan komme til at variere lidt fra den bestilte. Trafik, vejr, ventetid, vejarbejde, omkørsel og lignende.